Samskabelse, co-creation, borgerinvolvering, partnerskaber, fælles værdiskabelse. Kært barn har mange navne. Fælles for begreberne er, at de indgår i ’samskabelsesparadigmet’, som i stadig stigende grad vinder frem i både den offentlige og private sektor. Tilgangen anvendes inden for innovation af alt fra ny teknologi til optimering af processer og bedre service til borgerne.
Motivationen er at løse komplekse problemer (også kaldet ’wicked problems’), som en enkelt aktør har svært ved at løfte alene, og hvor gevinsten kan være til gavn for flere aktører. Eksempler kan være kvarterløft og social udvikling i boligområder, stop af madspild og genanvendelse af ressourcer. Det kan imidlertid også være problemstilling, hvor man gerne vil skabe øget ejerskab og tættere involvering blandt brugere, kunder og borgere. Omdrejningspunktet i paradigmet er at skabe værdi gennem samarbejder til gavn for samfundet, borgere og virksomheder m.fl.
Oftest beskrives samarbejdsformen i positive vendinger, med fokus på: Samarbejde, nærhed, fælles værdiskabelse, gennemsigtighed, åbenhed osv. Men faktum er, at når man arbejder i projekterne, så består projektet for det meste af meget mere end superlativer. I virkelighedens verden oplever man ofte en lang række dilemmaer og uklarheder, og selv om man i teorien arbejder ud fra sammen mål, så er de mange interesser og synspunkter, der skal håndteres.
Som projektleder i samskabelsesprojekter handler det om at facilitere et samarbejde og sikre, at alle får en del af ’værdikagen’, som – i teorien – vokser sig større og med mere værdi til alle, når man gør det sammen.
Copyright © All Rights Reserved